Henning Mankell

Henning Mankell
Henning Mankell

Henning Mankell

Den populære svenske forfattere Henning Mankell (1948-2015) er bedst kendt for sin meget serie om kommisær Kurt Wallander fra Ystad. En popularitet som ikke er blevet mindre med tv-serien om Wallander, med Kenneth Brannagh i hovedrollen.

Henning Manekell har også skrevet en række andre titler som ikke falder indenfor krimigenren.


Hånden

Wallander 12
(2013)

Hånden wallander 12
Henning Mankell | Hånden

“En efterårsdag i 2002 får Kurt Wallander endelig mulighed for at realisere en gammel drøm om at flytte fra Ystad ud på landet. Men drømmen forvandles snart til et mareridt. I husets have, ude ved solbærbuskene, snubler Wallander en dag over en hånd, der stikker op af jorden, og finder først et nedgravet lig, så yderligere et. Det viser sig, at de har ligget et halvt århundrede i jorden. Men hvem var de, og hvorfor har ingen meldt dem savnet?
Wallander og hans kolleger må grave i fortiden for at finde svarene. Sporene fører til en tragedie, hvor det er svært at vide, hvem der var offer, og hvem der var gerningsmand.

Hånden indeholder ekstramateriale i form af Mankells egne betragtninger om Wallander samt et lille opslagsværk om Wallander og romanseriens verden.”

Gyldendals Forlag


Den urolige mand

Wallander 11
(2009)

Den urolige mand
Henning Mankell | Den urolige mand

“En vinterdag i 2008 forsvinder den pensionerede marineofficer Håkan von Enke sporløst på sin daglige spadseretur. Selvom det er en sag for Stockholms politi, får den store konsekvenser for kriminalkommissær Kurt Wallander i Ystad – Håkan von Enke er nemlig farfar til Kurt Wallanders nyfødte barnebarn. Kurt Wallanders omtumlede tilværelse var ellers lige ved at falde på plads: Han er flyttet på landet uden for Ystad, har købt sig en hund, og pensionen er inden for synsvidde. Men Wallander kan ikke holde fingrene fra den mærkelige sag om den gamle officer. Han ved, at Håkan von Enke spillede en hovedrolle i jagten på de sovjetiske spion-ubåde i den svenske skærgård i firserne, da Den Kolde Krig var på sit højeste. I sin private efterforskning konfronteres Wallander nu med en verden af militære hemmeligheder, højreekstreme sammenslutninger og et net af spionage, som han egentlig troede hørte fortiden til. Og samtidig vækkes hans egen fortid til live igen på en måde, som er alt andet end behagelig.

Gyldendals Forlag


Inden frosten

Wallander 10
(2003)

Inden Frosten
Henning Mankell | Inden frosten

” Flere sager lægger beslag på kriminalkommissær Kurt Wallanders tid, især det brutale drab på en ældre kvinde, hvis lemlæstede lig findes i en skov. Men forbrydelser er ikke Wallanders eneste problem. Hans datter Linda er netop blevet færdig på politiskolen, og mens kriminalkommissæren venter på et gennembrud i sin efterforskning, venter Linda utålmodigt på at trække i uniform. Pludselig forsvinder Lindas veninde Anna sporløst, og Linda må kaste sig ud i efterforskningen alene. Men hun er ude på langt dybere vand, end hun tror, og Kurt Wallander tvinges til at tage sin datter alvorligt.

Gyldendals Forlag


Pyramiden

Wallander 9
(2000)

Pyramiden_P_Forside_500px
Henning Mankell | Pyramiden

” Første gang, vi møder kriminalkommissær Kurt Wallander, er han 42 år, fraskilt, har en datter og er flyttet fra Malmø til Ystad. Det er den 8. januar 1990, og det er starten på ‘Mordere uden ansigt’. Men hvordan gik det hele til før den tid?

Læs svaret i ‘Pyramiden’. Det begynder med et livsfarligt knivstik i Malmø i 1969. Den 21-årige politibetjent finder sin nabo død, og snart møder han morderen … Og det slutter tyve år senere med indebrændingen af to ældre, respektable søstre, der viser sig at være blevet henrettet med nakkeskud før branden. Undervejs må kommissæren en tur til Egypten for at redde sin far … “

Forlaget Klim


Brandvæg

Wallander 8
(1999)

Brandvæg wallander 8
Henning Mankell | Brandvæg

” Vi er i Ystad i efteråret 1997. En taxachauffør bliver brutalt myrdet af to unge piger. Den ene arresteres, den anden forsvinder sporløst. Et par dage senere finder en nattevagt en død mand med sit kontoudtog i hånden foran en pengeautomat. Og straks efter bliver det meste af Skåne mørklagt ved en voldsom strømafbrydelse – en person er brændt til ukendelighed inde i en transformator. Kriminalkommissær Kurt Wallander leder sagerne, og han aner en sammenhæng imellem dem.

Forlaget Klim


Det næste skridt

Wallander 7
(1998)

DeT næste skridt wallander 7
Henning Mankell | Det næste skridt

” Det er midsommeraften. Tre unge mennesker mødes i en lysning i en skov i Skåne. De er klædt ud i kostumer fra Bellmans tid, hygger sig med hinanden og er i gang med hemmelige ritualer. Pludselig lyder der skud, og mindre end en time senere er de tre unge forsvundet fra jordens overflade.

Kriminalkommissær Kurt Wallander, der har det skidt med helbredet og med snart at blive 50, kommer på andre tanker, for samtidig bliver en af hans folk dræbt med et haglgevær i sin lejlighed. Wallander og de andre fra Ystad politi kommer til at grave dybere i en arbejdskammerats private liv, end de havde villet, og de finder hemmeligheder, de aldrig havde forestillet sig. “

Forlaget Klim


Den femte kvinde

Wallander 6
(1998)

Den femte kvinde wallander 6
Henning Mankell | Den femte kvinde

” En ældre herre, fugleelsker og fritidsdigter, findes spiddet ved sit udkigstårn i Skåne i en bestialsk fælde af bambuspinde. Og en blomsterhandler forsvinder, men dukker siden op igen, bundet til et træ og henrettet.

En langsom og indviklet jagt begynder for Wallander og hans folk i Ystadpolitiet. Og samtidig tager lokale borgergrupper rundt omkring i landet selv fat på det politiarbejde, de mener, politiet ikke vil tage sig af. Wallander må føre krig på to fronter! “

Forlaget Klim


Ildspor

Wallander 5
(1996)

Ildspor wallander 5
Henning Mankell | Ildspor

” Det er den varmeste sommer i mands minde, svenskerne følger med i VM i fodbold, og kriminalkommissær Kurt Wallander vil gerne på ferie. Men så sætter tre begivenheder politiet i Ystad på den anden ende.

På en rapsmark overhælder en ung kvinde sig med benzin, og sekunder senere eksploderer ilden for øjnene af kriminalkommissær Kurt Wallander. Et andet sted maler en ung sig, som var han indianer på krigsstien. Siden stikker han en nysleben økse i bæltet og tjekker, om de to knive sidder i skederne, tager motorcykelhjelmen på hovedet og forsvinder barfodet ud i mørket. Næste dag findes en pensioneret justitsminister myrdet og omhyggeligt skalperet, og Wallander har hænderne fulde. “

Forlaget Klim


Skyggerne

Wallander 4
(1995)

Syggerne wallander 4
Henning Mankell | Skyggerne

“Advokat Torstenson bremser pludselig op. I tågen midt på kørebanen står en køkkenstol med en skikkelse bundet fast på. Da Torstenson står ud af bilen, bliver han slået ihjel med et enkelt voldsomt slag i baghovedet – sådan forestiller Wallander sig, det er gået til. Og snart er han involveret i en sag om international økonomisk kriminalitet, hvor modstanderen er meget højt placeret og uden moralske skrupler.”

Forlaget Klim


Den hvide løvinde

Wallander 3
(1995)

Den hvide løvinde wallander 3
Henning Mankell | Den hvide løvinde

” I nærheden af Ystad bliver den unge ejendomsmægler Louise Åkerblom fundet på en gårdsplads med en kugle i panden. Ved siden af hende ligger en afhugget, sort finger. Kriminalkommissær Kurt Wallander sættes på sagen.
Wallander finder et spor, der fører til Sydafrika, hvor en flok fanatiske hvide vil forhindre valget af Nelson Mandela. Pludselig indser Wallander, at opklaringen af mordet er storpolitik. Hundredtusinder af menneskers liv ligger måske i hans hænder … “

Forlaget Klim


Hundene i Riga

Wallander 2
(1993)

Hundene fra Riga wallander 2
Henning Mankell | Hundene i Riga

” En redningsflåde driver i land ved Skånes kyst en vinterdag, og i båden ligger to døde mænd. De er blevet tortureret og skudt, men hvem er de? Kriminalkommissær Wallander må følge mordernes spor til Riga, og nu begynder et indviklet og farligt, politisk spil, som Kurt Wallander efterhånden opdager, at han selv er en brik i. Nogen jager også ham. “

Forlaget Klim


Mordere uden ansigt

Wallander 1
(1992)

Mordere uden ansigt wallander 1
Henning Mankell | Mordere uden ansigt

” Hvem har myrdet dem? De to gamle mennesker på en ensomt beliggende gård i Sydskåne. Manden sidder bagbundet på en stol, ansigtet er smadret til ukendelighed, næsen er skåret af. Det ene ben er brækket, benpiben stikker ud, blodet er sprøjtet helt op på lysekronen. Og hans kone hænger i en stol med en tynd, tynd line stramt om halsen … Kriminalkommissær Kurt Wallander har aldrig set noget lignende. De få spor peger i mange retninger, men en eller anden har hvisket: Udlændinge. Og et luende fremmedhad breder sig. I politiet, i pressen, i befolkningen. Der sker mord i Sverige, men ikke den slags. “

Forlaget Klim


Læs mere om Henning Mankell er :

Gyldendal

Forlaget Klim

Forfatterweb

Køb hos Arnold Busck

Køb hos Plusbog

Køb hos Saxo